Cool Kids
Cool Kids er et videnskabeligt baseret og effektivt angstbehandlingsprogram til børn mellem 7 og 12 år, som er udviklet i Australien og oversat til dansk på Århus Universitet. I et Cool Kids forløb lærer børn og forældre konkrete metoder og strategier, som gør det lettere at overvinde og håndtere angst og bekymring i hverdagen. Cool Kids bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi.

Et familiebaseret program
Det er vigtigt at forældrene deltager aktivt i forløbet. De lærer de samme teknikker og strategier som barnet, så de kan støtte og coache barnet både gennem og efter forløbet og familien får et fælles sprog og en fælles tilgang til barnets angst. Der arbejdes både i og mellem møderne. Børn/unge og forældre lærer hvad angst er, hvordan den påvirker os og hvordan vi kan overvinde den.

Chilled
Chilled Program er baseret på de samme behandlingsprincipper som Cool Kids, men er for store børn og unge i alderen 13-17 år. Forældrenes deltagelse kan variere, men forældrene holdes altid løbende orienteret om hvilke temaer og strategier, der arbejdes med. Det er muligt i høj grad at fokusere på problemstillinger, som de unge selv bringer op under forløbet fx selvværdsproblemer, eksamensangst eller stress.

Angst er en normal og nyttig følelse, som almindeligvis hjælper os til at undgå farer eller til at yde vores bedste i pressede situationer. Korte perioder med angst er almindelige hos børn. Hvis barnet derimod oplever mere vedvarende angst i en sådan grad, at det går ud over barnets livsglæde og livskvalitet eller hæmmer barnets evne til at fungere i hverdagen, kan det være relevant at søge hjælp.

Om angst kan betragtes som et problem afhænger af

• Graden af angst (hvor svær den er)
• Hvor vedholdende den er
• Om angsten passer til alderen
• I hvilken grad angsten påvirker barnets livsglæde og daglige aktiviteter

Enkelfobier

Børn med enkelfobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan f.eks. være bange for bestemte dyr, at se blod, højder eller at flyve. Disse situationer, eller blot udsigten til dem, udløser stærk angst, og børnene kan typisk reagere med vrede, gråd, stivnen eller at klynge sig til forældrene.

Social angst

Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre, og de bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer, såsom fødselsdage, fester, sportsbegivenheder, at købe ting i forretninger eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig derfor ensomme.

Panikangst

Panikangst består i gentagne, uventede voldsomme angstanfald, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer personen sig om, hvornår anfaldene kommer igen, eller om hvad der er årsagen til anfaldene. Ofte fører panikangst til undgåelse af steder og aktiviteter, hvor anfaldene ville være særligt ubehagelige, fordi det er vanskeligt at komme væk eller at få hjælp. Panikangst optræder sjældent i barndommen, men kan forekomme blandt unge.

Angste børn er ofte velopdragne og generer derfor ikke andre. De kan let blive overset, fordi de ikke laver ballade og nødigt vil gøre opmærksom på sig selv.

Selvom det kan være svært at opdage angst hos børn, er der alligevel særlige ting, som forældre kan være opmærksomme på. Angste børn kan for eksempel:

• Være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre (men ikke nødvendigvis hjemme).


• Komme ude af balance, hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.


• Være enspændere, og kun have lyst til at være sammen med få mennesker, de er trygge ved (som kan være ældre eller yngre end dem selv).


• Sjældent svare på spørgsmål og sjældent sige noget af sig selv.


• Være diskuterende, især i forsøget på at undgå en frygtet situation.


• Være pessimistiske og have let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.

• Blive syge, når de skal præstere noget i skolen.


• Ikke ønske at deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. andre børns fødselsdage.


• Klynge sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.


• Være bekymret for, at ”slemme” ting skal ske.


• Være perfektionistiske, fx ved at bruge overdrevent lang tid på lektier.


• Jævnligt have hovedpine eller mavepine.

• Være bekymret for at gå i skole efter ferier eller måske efter en weekend.


• Undgå eller undvige vanskelige eller uvante situationer, fx. ved at finde på undskyldninger eller blive syg.


• Miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.


• Ofte stille spørgsmål af typen: ”hvad nu hvis?”


• Have svært ved at sove, tage lang tid om at falde i søvn eller vågne i løbet af natten og have brug for trøst fra forældrene (evt. insisterer på at sove i forældrenes soveværelse).

Mere end hver 10. barn oplever angst og bekymring, som er så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i barnet liv og udvikling. En del børn med alvorlig angst vokser fra angsten med alderen eller får positive oplevelser, der kan hjælpe dem med at overkomme angsten. Nogle børn med svær angst vil imidlertid fortsætte med at blive begrænset i deres livsudfoldelse gennem hele livet.

Børne- og ungdomsårene har særlig stor betydning i forhold til både hjernens udvikling, samt i forhold til udviklingen af personlighed, identitet og sociale færdigheder. Derfor er det vigtigt at der tages hånd om barnet eller den unge, hvis angst og bekymring har taget kontrollen og bliver hæmmende i forhold til skole, fritid og social aktivitet. Forskning tyder på, at børn der oplever meget angst i barndommen kan være i øget risiko for udvikling af en række lidelser i de senere ungdomsår, og som typisk kan fortsætte ind i voksenalderen.